Hævdserhvervelse og privat fællesvej – § 66 er ikke til hinder i visse forhold
Bestemmelsen i § 66 i lov om private fællesveje udelukker ikke, at der kan opnås ejendomshævd i et forhold mellem en vejberettiget og ejeren af vejarealet.
I 1989 købte N en ejendom i et sommerhusområde. Ved siden af ejendommen lå et bredt areal, som fungerede som privat fællesvej. Siden 1995 havde N opbevaret en brændestabel på dette vejareal under den antagelse, at det blev ejet i fællesskab af de omkringliggende grundejere. Imidlertid viste det sig, at vejarealet tilhørte en bestemt ejendom, som E erhvervede i 2010. E havde ikke observeret brændestablen ved købet, men fra 2013 til 2020 bemærkede hun, at N i perioder fortsat opbevarede brænde på arealet.
I 2020 påtalte E forholdet, men N nægtede at fjerne brændet. N anlagde herefter sag mod E med påstand om, at han havde vundet ejendomshævd til det pågældende areal, idet han i over 20 år kontinuerligt havde benyttet det til brændeopbevaring. Subsidiært gjorde han gældende, at han i det mindste havde vundet hævd i henhold til Danske Lov 5-5-1. E påstod frifindelse med den begrundelse, at der ikke kunne vindes hævd over en privat fællesvej.
Byretten frifandt E, idet retten fandt, at N ikke havde godtgjort, at hans råden over arealet havde haft en tilstrækkelig fast og kontinuerlig karakter gennem 20 år til at opfylde betingelserne for hævd. Landsretten stadfæstede dommen, men udtalte samtidig, at § 66 i lov om private fællesveje ikke i sig selv udelukker muligheden for hævdserhvervelse i det indbyrdes forhold mellem vejarealets ejer og en bruger.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 7. august 2020.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, N, har vundet hævd over et areal tilhørende sagsøgte, E, der var repræsenteret af Ejendomsadvokaten v/advokat Jesper Nikolajsen.
N har fremsat principal påstand om, at E, som ejer af matr.nr. …, Hune By, Hune, skal anerkende, at N, som ejer af matr.nr. …, Hune By, Hune, har vundet ejendomshævd til arealet markeret på sagens bilag 1. Subsidiært, at E skal anerkende, at N har vundet brugshævd til at anvende arealet til opmagasinering/opbevaring af brænde.
E har fremsat påstand om frifindelse.
Byrettens begrundelse og resultat
Retten lægger til grund som ubestridt, at sagsøgeren, N har anvendt det omstridte areal til opbevaring af brænde i perioder hvert år siden 2013.
N har forklaret, at han har anvendt arealet til opbevaring af brænde siden 1995 i perioder fra 7 til 10 måneder hvert år.
Samtlige vidner har forklaret, at de har bemærket, at der har været brænde på arealet i så lang tid, de kan huske, og at brændestablen har skiftet karakter i takt med, at brændet blev brugt, herunder at der i perioder ikke har været brænde på arealet.
På de fremlagte luftfotos af arealet fra perioden fra 1999 til 2012 ses intet brænde på arealet, mens der på luftfotos fra 2013, 2014, 2016, 2018 og 2019 ses en brændestabel på arealet.
Efter en samlet vurdering finder retten det ikke bevist, at N’s råden over arealet har haft en sådan karakter i 20 år, at han har vundet hævd over det.
Sagsøgte, E, frifindes derfor for N’s påstand.
Påstande for landsretten
Appellanten, N, har gentaget sine påstande for byretten.
Indstævnte, E, har påstået dommen stadfæstet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Indledningsvis bemærker landsretten, at § 66 i lov om private fællesveje ikke kan antages at udelukke muligheden for hævdserhvervelse i det indbyrdes forhold mellem parterne i denne sag.
Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder N’s forklaringer om sin råden over det omstridte areal, tiltræder landsretten af de grunde, som byretten har anført, at N ikke har ført bevis for, at han har vundet nogen form for hævd på brug på arealet.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Litteratur
V.L.D. 3. november 2021 i anke 14. afd. BS-12224/2021-VLR
Dommen er gengivet i Karnov under U 2022.322 VL
Dommen er endvidere omtalt i Lars Ramhøj i Landinspektøren 6/2021 side 32. samt i Fast ejendom – Regulering og køb af Peter Pagh og Thomas Haugsted, 4. udg. 2022 s. 901.
