I en dom fra 2018 afgjorde Vestre Landsret, at naboer til et stort solvarmeanlæg ikke havde krav på erstatning, selvom anlægget medførte både genskin og en væsentlig ændring af udsigten. Landsretten vurderede, at de gener, som naboerne oplevede, ikke overskred den naboretlige tålegrænse – særligt fordi anlægget var opført i overensstemmelse med lokalplanen, og der var etableret afskærmning i form af beplantning.
Af Ejendomsadvokaten, advokat med speciale i naboret
Sagens baggrund: Et 9000 m² solvarmeanlæg som nabo
Sagen drejede sig om et stort solvarmeanlæg på ca. 9000 kvadratmeter, opført af et varmeværk (V) på bar mark. To naboer – D og A – ejede grunde henholdsvis vest og nord for anlægget. De oplevede betydelige gener fra solvarmeanlægget og hyrede en advokat med speciale i naboret og anlagde sag med krav om erstatning på henholdsvis 600.000 kr. og 300.000 kr. for ulemperne.
De gjorde gældende, at genskin fra panelernes glas og metalrammer samt ændringer i udsigten havde forringet deres ejendommes værdi og livskvalitet. Solanlægget lå tæt på deres ejendomsgrænser og virkede dominerende i landskabet.
Varmeværkets forsvar: Lokalplan og afskærmning
Varmeværket gjorde gældende, at anlægget var opført fuldt lovligt, i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Desuden havde de foretaget tiltag for at begrænse generne, herunder opførelse af et beplantningsbælte med hurtigtvoksende træsorter øst for skellet mod D’s ejendom.
Varmeværket mente derfor ikke, at de havde handlet ansvarspådragende eller påført naboerne sådanne gener, at det kunne udløse naboretlig erstatning.
Skønserklæring: Ja, der er gener – men hvor store?
Der blev under sagen foretaget syn og skøn. Skønsmanden bekræftede, at der fra både D’s og A’s ejendomme i månederne april til august kunne forekomme stærkt generende genskin, særligt ved visse solhøjder og under bestemte vejrforhold. Derudover vurderedes solpanelernes fysiske tilstedeværelse at virke dominerende og i nogen grad forringe udsigten.
Men skønsmanden vurderede samtidig, at generne ikke nødvendigvis var varige, og at effekten ville aftage i takt med beplantningens vækst.
Retten: Generne overskrider ikke tålegrænsen
På baggrund af skønserklæringerne og den øvrige bevisførelse fastslog landsretten, at de gener, som naboerne oplevede, ikke oversteg den naboretlige tålegrænse.
Det blev vægtet, at:
- Solvarmeanlægget var lovligt og opført med kommunal tilladelse og i overensstemmelse med lokalplanen
- Der var etableret begrænsende tiltag – bl.a. beplantning
- Genskin og udsigtspåvirkning var ikke varige eller særligt uforudsete
- Naboernes forventninger måtte afstemmes med områdets karakter og udvikling
Derfor blev naboernes erstatningskrav afvist.
Juridisk analyse: Den naboretlige tålegrænse
Den naboretlige tålegrænse er en grundsætning i dansk ret, hvorefter ejere og brugere af fast ejendom skal tåle visse gener fra naboer, så længe disse er rimelige og påregnelige i det pågældende område. Det gælder især i bynære eller tekniske områder, hvor man må tåle mere, end man ville skulle på landet eller i fredede områder.
Vurderingens elementer:
| Moment | Eksempel i sagen |
| Intensitet af gene | Genskin i visse måneder – men ikke året rundt |
| Varighed | Forbigående, indtil beplantning vokser op |
| Lovlighed | Anlægget overholdt lokalplanens bestemmelser |
| Nærområdets karakter | Landzone med energianlæg – tålegrænsen er højere |
| Afværgeforanstaltninger | Træbælte reducerer visuel og lysmæssig påvirkning |
Beplantning som afværgemiddel
Sagen understreger også betydningen af beplantning som afhjælpning ved nabogener. Retten tillagde det vægt, at varmeværket havde etableret hurtigtvoksende træer for at skærme mod både udsigt og genskin.
Selvom effekten først kunne forventes efter nogle år, blev det betragtet som et aktivt forsøg på at begrænse generne, og det talte imod erstatningspligt.
Udsigtstab er ikke i sig selv erstatningsberettiget
Et vigtigt aspekt i sagen er også rettens bekræftelse af, at udsigt ikke er en beskyttet ret i dansk naboret. Det vil sige, at et tab af udsigt som udgangspunkt ikke giver ret til erstatning – medmindre det ledsages af andre væsentlige forhold, fx skygge, støj eller sundhedsrisiko.
Genskin – en nyere type nabogene
Genskin fra solpaneler er en relativt ny problemstilling i dansk naboret. Sagen her viser, at:
- Ikke alle genskinsgener er erstatningsudløsende
- Periodiske og vejrbestemte gener kan være tålelige
- Man skal som nabo i stigende grad forvente visuelle påvirkninger i takt med den grønne omstilling
Konklusion: Retten finder balance mellem udvikling og hensyn
Dommen viser, at domstolene forsøger at balancere hensynet til den teknologiske og miljømæssige udvikling – fx ved opførelse af solanlæg – med hensynet til naboers levevilkår.
Retten afviser, at almindelige visuelle gener eller solrefleksioner nødvendigvis overskrider den naboretlige tålegrænse, særligt når projektet er lovligt og generne er midlertidige.
Nøglepointer fra dommen
- Solvarmeanlæg på 9000 m² gav ikke anledning til erstatning
- Genskin og udsigtspåvirkning var ikke nok til at overskride tålegrænsen
- Lokalplans-overholdelse og beplantning talte imod ansvar
- Naboretlige gener vurderes konkret, med fokus på intensitet, varighed og rimelighed
Litteratur
Dommen er omtalt i Fast ejendom – Regulering og køb, Peter Pagh, Thomas Haugsted, 4 udg., 2022, 901 s., Karnov Group Denmark A/S, ISBN 978-87-619-4384-2
