projektsalg
Hvad er et projektsalg?
Et projektsalg er en betegnelse for et køb af en bolig, der endnu ikke er blevet opført, men stadig er undervejs i byggeprocessen. Når man taler om projektkøb/projektsalg, vil det ofte omhandle en lejlighed, som er del af et større lejlighedskompleks. Såfremt man ønsker at købe et projektsalg eller projektkøb, skal man være opmærksom på, at man er forpligtet til at stille et beløb til rådighed i forbindelse hermed. Beløbet kan variere, men det ses ofte, at der kræves et beløb svarende til 5% af købesummen. Såfremt du overvejer at købe et projektslag, er du velkommen til at kontakte Nikolajsen Advokatfirma, som har stor erfaring inden for dette område, og derfor kan give dig svar på alle dine spørgsmål undervejs i processen.
Fordelene ved køb af et projektsalg:
Når man ønsker at købe et projektsalg, er der en række fordele herved. En af disse fordele er, at man kommer til at flytte ind i en helt nybygget bolig, der endnu ikke har været beboet. Man kommer derfor til at spare penge i budgettet, idet man ikke skal spekulere særligt meget på vedligeholdelse, og der vil formentlig gå mange år, før man bliver nødsaget til at udskifte eksempelvis hårde hvidevarer i boligen. Man vil også ofte få en bolig, der er mere energivenlig end ældre boliger, hvorfor forbruget oftest er lavere i en nybygget bolig. Endelig, er det en fordel, at man i høj grad kan få lov til at være med til at designe boligen, således at man får mulighed for at skabe sin drømmebolig. I forbindelse med et projektkøb vil man eksempelvis ofte få mulighed for at vælge materialer og inventar til rum som blandt andet køkkenet og badeværelset.
Ulemperne ved køb af et projektsalg:
Der er visse forhold, som skal være forberedt på og tage højde for ved et projektkøb. Disse forhold er følgende:
– Når man ønsker at købe et projektsalg, kan der forekomme forsinkelser. Dette har særligt betydning, såfremt man skal sælge sin nuværende bolig.
Man kan derfor med fordel gøre overtagelsesdatoen for køberen af den nuværende bolig fleksibel, da man herved har mulighed for at rykke overtagelsesdagen, hvis dette skulle blive nødvendigt grundet forsinkelse. Det kræver dog, at køberen af den nuværende bolig samtykker til en sådan foranstaltning.
– Hvis det ikke er muligt at sælge alle boliger i byggeprojektet, kan det forekomme, at byggeprojektet derfor ikke bliver til noget. I disse tilfælde kan man få sine penge tilbagebetalt, men dette ændrer ikke på, at det kan være en nedslående nyhed at modtage, nu hvor man har glædet sig til at overtage den færdigbyggede bolig.
– Det kan have stor betydning for byggeprojektet og værdien af et projektkøb, hvis byggegrunden er forurenet. Man bør derfor altid sikre sig, at dette ikke er tilfældet, forinden man foretager projektkøbet.
– Ofte vil mange af oplysningerne forbundet med byggeprojektet blot være anslået, hvorfor man ikke kan vide sig helt sikker på oplysningerne før sent i forløbet. Eksempelvis vil størrelsen på boligen først kunne opmåles præcist sent i forløbet, hvilket medfører, at prisen kan stige, såfremt det viser sig, at boligen ender med at bliver større end først forventet.
– Idet der ikke foreligger en offentlig vurdering, som man kan tage udgangspunkt i, kan skatteoplysningerne i salgsopstillingen være upræcise, idet der ofte blot vil være tale om anslåede tal. Udgifterne til SKAT kan derfor blive større, end man tidligere har troet.
– Endelig, bør man sørge for at sætte sig godt og grundigt ind i kontrakten, når man overvejer at købe et projektsalg. Baggrunden her for er, at det er vigtigt, at man kender sine rettigheder, således at man kan varetage sine interesser undervejs.
TELEFON
70 70 71 12
AFDELINGER
Aalborg
Ved Stranden 22, 4. th
9000 Aalborg
Aarhus
Store Torv 9
8000 Aarhus
Odense
Rugvang 40, 2. sal
5210 Odense NV
København
Stationsparken 24, 2. tv.
2600 Glostrup
Såfremt du overvejer at købe et projektsalg, er du velkommen til at søge råd hos Nikolajsen Advokatfirma – gerne så tidligt i forløbet som muligt. Du kan få svar på alle dine spørgsmål hos os, idet vi er specialiserede i projektsalg. Vi kan derfor råde dig om både fordele og ulemper ved et projektkøb samt give dig et overblik over alle de væsentlige forhold i forbindelse med købet.
Vi tilbyder en bred vifte af tjenester inden for ejendomshandel:
- Rådgivning ved køb og salg af fast ejendom
- Udarbejdelse og gennemgang af købsaftaler og lejekontrakter
- Due diligence undersøgelser
- Rådgivning om finansiering og skattemæssige aspekter
- Konfliktløsning og retssager relateret til ejendomme