Hævd
Hvad betyder hævd?
Hævd er definitionen på, når en person hævder at have opnået helt eller delvis ejendomsret eller brugsret over en fast ejendom på grundlag af en længere tids uberettiget råden over en anden persons ejendom/brugsret.
To former for hævd
I dansk ret sondres der mellem to former for hævd, herunder ordinær hævd og aldertidshævd. Denne sondring er vigtig at foretage, idet der er forskel på hvor lang tids faktisk kontinuerlig råden, der kræves for at vinde hævd. Et forhold skal bedømmes efter reglerne om ordinær hævd, når den reelle ejer af ejendommen vidste eller burde vide, at personen, der ønsker at vinde hævd, uberettiget har rådet faktisk og kontinuerligt over ejendommen. Ved ordinær hævd kræves det, at man har haft en faktisk og kontinuerlig råden over ejendommen i 20 år. Har der derimod været tale om en råden, der ikke har været synbar over for den reelle ejer, skal forholdet i stedet dæmmes efter reglerne om aldertidshævd. Her stilles der krav om, at den uberettigede råden har fundet sted i en alderstid. En alderstid defineres som så langt tilbage, som nogen erindrer, og der vil typisk være tale om 40 – 50 år.
Hvad er betingelserne for hævd?
Det er en forudsætning for at vinde hævd, at der er tale om en uberettiget, faktisk og kontinuerlig råden over en anden persons ejendom i hævdstiden. Der er overordnet fem betingelser, som skal være opfyldt, for at man kan vinde hævd. Disse fem betingelser er følgende: 1) der skal være tale om en kontinuerlig råden over ejendommen i hævdstiden, 2) den kontinuerlige råden skal have været retsstridig, 3) den faktiske råden skal være definerbar, 4) den faktiske råden må ikke inden hævdstidens udløb blive afbrudt og 5) den kontinuerlige råden må ikke være i modstrid med offentlige forskrifter.
Den kontinuerlige råden betyder, at den faktiske råden skal have været stadig og regelmæssig. Det betyder som udgangspunkt, at der skal være tale om udøvelse af en ensartet råden i hævdstiden. Har man ikke udøvet en kontinuerlig råden, eller er der tale om en råden, der har et tilfældigt præg, kan man ikke opnå hævd. Derudover skal der være tale om en uretmæssig råden over ejendommen. Dette betyder, at den pågældende råden ikke må være foretaget efter aftale herom med den reelle ejer af ejendommen. Har man indgået en aftale om ret til råden over ejendommen med den reelle ejer af ejendommen vil dette medføre, at man ikke har mulighed for at vinde hævd.
Bevisbyrden for at en sådan aftale er indgået, er hos den reelle ejer, hvorfor det må anbefales, at man sørger for at få en aftale om råden nedskrevet, så man ikke risikerer, at man ikke er i stand til at løfte bevisbyrden, hvis dette skulle blive aktuelt. Der kan også være andre tilfælde, hvor en råden ikke kan anses for uretmæssig, hvorfor det ikke kun er tilfælde, hvor det er sket i henhold til en aftale, at opnåelse af hævd er udelukket. Hævd er eksempelvis tillige udelukket, hvis den person, der ønsker at vinde hævd, har forsøgt at skjule sin råden for den reelle ejer af ejendommen. Der kræves således en vis form for god tro, hvis man skal vinde hævd. Endelig, er det en betingelse, at den kontinuerlige og faktiske råden ikke er blevet afbrudt af den reelle ejer, idet dette bevirker, at der ikke kan vindes hævd. Det anses ikke for en afbrydelse af hævdsudøvelsen, hvis den reelle ejer giver en udenretlig påmindelse. Den reelle ejer skal enten anlægge en retssag/skelforretning eller fysisk hindre den faktiske råden.
Denne hindring kan ske ved, at man spærrer en vej, eller opsætter et hegn, således at man hindrer udøvelsen af råden. Det skal være tydeligt, at den reelle ejer blokerer for den uretmæssige råden.
Hvem har mulighed for at vinde hævd?
Hævd kan vindes af den person, der udøver en faktisk råden over en anden persons ejendom. Der vil ofte være tale om en råden over naboejendommen.
For at vinde hævd kræves det ikke nødvendigvis, at det er den samme person, der har udøvet råden i hele hævdstiden. Det kan forekomme, at der sker skift i ejerskabet af ejendommen. Hvis alle ejere har udøvet den samme uberettigede råden over naboejendommen i hævdstiden kan dette medføre, at der kan vindes hævd.
TELEFON
70 70 71 12
AFDELINGER
Aalborg
Ved Stranden 22, 4. th
9000 Aalborg
Aarhus
Store Torv 9
8000 Aarhus
Odense
Rugvang 40, 2. sal
5210 Odense NV
København
Stationsparken 24, 2. tv.
2600 Glostrup
Der skelnes overordnet mellem tre former for hævdserhvervelse, herunder ejendomshævd. Servituthævd og frihedshævd.
Den første form for hævdserhvervelse er ejendomshævd, hvor en person vinder hævd ved at påberåbe sig ejendomsretten over en genstand eller et stykke jord, således at ejendomsretten til arealet overdrages til den, der har vundet hævd. Herved fortaber den reelle ejer således sin ejendomsret, og skellet mellem ejendommene vil blive flyttet, uden at parterne har indgåetr en handel herom. Så længe der er uklarhed omkring det oprindelige skel, er der ikke mulighed for at få en dom for, at betingelserne for ejendomshævd er opfyldt. Det ved således kræve, at man afholder en skelforretning, og får fastlagt det oprindelige skel, forinden at man anlægger en sag ved domstolene.
Den anden form for hævdserhvervelse er servituthæv, hvorved en person vinder ret til at bruge en bestemt genstand eller et bestemt stykke jord på en bestemt måde. Man opnår således en brugsret, hvis man påberåber sig servituthævd.
Endelig, er frihedshævd udtryk for den situation, at en begrænset rettighed over en fast ejendom bortfalder, når den begrænsede ret ikke kunne udøves i en periode, der svarer til hævdstiden. Det skal hertil bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at den begrænsede brugsret ikke har været udøves, idet det kræves, at man ikke har haft mulighed for at udøve den begrænsede brugsret.
Nabosager
Har naboen overskredet tålegrænse for, hvad en nabo kan tillade sig, kan du få rettens hjælp til at naboen berigtiger sin handling eller du kan få erstatning. Overskridelse af tålegrænsen kan f.eks. omhandle støj og lugtgener, ud og indkiggener eller om naboen har fældet buske og træer i skel uden din accept.
Vi tilbyder en bred vifte af tjenester inden for ejendomshandel:
- Rådgivning ved køb og salg af fast ejendom
- Udarbejdelse og gennemgang af købsaftaler og lejekontrakter
- Due diligence undersøgelser
- Rådgivning om finansiering og skattemæssige aspekter
- Konfliktløsning og retssager relateret til ejendomme