Scroll Top

Træer, skel og gamle domme: Ingen retskraft for 36 år gammel afgørelse

I en dom fra 2017 fra Vestre Landsret blev det slået fast, at en dom fra 1981 om træers højde ikke havde retskraft i en ny tvist opstået i 2015 mellem samme hus og naboejendommene – nu med nye ejere. Retten fandt, at de nuværende træejere ikke var bundet af den tidligere dom, men at træernes højde alligevel overskred den naboretlige tålegrænse. Derfor blev de pålagt at beskære træerne ned til maksimalt 10 meters højde.

Af Ejendomsadvokaten, advokat med speciale i naboret.


Sagens baggrund

Tvisten drejede sig om en række træer langs et skel mellem to parceller i et villakvarter. Allerede i 1981 havde der været en sag vedrørende disse træer, anlagt af husejer H, som klagede over højden på naboens træer. Dengang fik han medhold i, at træerne skulle ned i en passende højde. Denne dom blev fulgt op, og forholdene blev dengang bragt i orden.

Men i løbet af de efterfølgende år skiftede naboejendommene ejere. De nye ejere, N1 og N2, overtog i mellemtiden ejendommene uden at ændre væsentligt på træernes placering, men de lod træerne vokse op igen til betydelige højder.

I 2015 – altså over tre årtier senere – anlagde H en ny sag, hvor han principalt krævede, at træerne blev fældet, subsidiært at de skulle beskæres, så de ikke længere generede ham.


Naboernes forsvar: Gamle domme har retskraft

De nye ejere påstod sagen afvist med henvisning til, at tvisten allerede var afgjort i 1981. De gjorde gældende, at dommen fra dengang havde retskraft (res judicata), og at sagen derfor ikke kunne genoptages. De mente ikke, at der forelå nogen ny retslig interesse eller ændrede omstændigheder.

Subsidiært gjorde de gældende, at de ikke havde pligt til at beskære eller fælde træerne, da forholdet efter naboret hverken kunne anses for en væsentlig gene eller som en overskridelse af den naboretlige tålegrænse.


Retten: Ingen retskraft – ny tvist, nye forhold

Vestre Landsret afviste, at den tidligere dom havde retskraft i forhold til de nye ejere. Retskraft forudsætter, at sagen angår de samme parter, det samme retsforhold og de samme faktiske omstændigheder – og det var ikke tilfældet her:

  • Parterne var forskellige: De tidligere naboer var ikke de samme personer som N1 og N2.
  • Den tidligere dom gjaldt et øjebliksbillede i 1981 – træerne havde siden ændret sig, var vokset, og der var gået over 30 år.
  • Det materielle forhold – træernes aktuelle højde og den konkrete gene – var nyt.

Derfor kunne dommen fra 1981 ikke hindre, at H anlagde en ny sag i 2015.


Den naboretlige vurdering: Tålegrænsen overskredet

Landsretten foretog herefter en naboretlig vurdering af, om træerne udgjorde en væsentlig gene, og dermed om de overskred den naboretlige tålegrænse.

Retten vurderede bl.a.:

  • Træernes placering tæt ved skel
  • Træernes højde, som nu oversteg 15 meter
  • Den skygge, som træerne kastede på H’s grund og hus
  • Den udsigtsbegrænsning og mørklægning, de medførte
  • Den påregnelighed og rimelighed i forhold til omgivelsernes karakter

På denne baggrund fandt retten, at træerne udgjorde en væsentlig og vedvarende gene for H – og at tålegrænsen var overskredet.


Dom: Træerne skulle beskæres – ikke fældes

Retten tilpligtede N1 og N2 til at beskære den vestligste række af træer på deres ejendom ned til maksimalt 10 meters højde. Det var en konkret og proportional foranstaltning, der skulle sikre, at generne blev afhjulpet, uden at naboerne blev pålagt mere vidtgående indgreb som fældning.


Juridisk analyse: Hvornår har en gammel dom retskraft?

Dommen illustrerer en vigtig skelnen i retskraftslæren: En dom kan ikke gøres gældende mod nye ejere, medmindre retsforholdet har en sådan karakter, at det følger ejendommen som en såkaldt tinglig ret – f.eks. ved servitutter eller tinglyste rettigheder. Naboretlige afgørelser er derimod personlige og situationsbestemte.

Tre krav for retskraft (res judicata):

  1. Samme parter (identitet mellem sagsøger og sagsøgte)
  2. Samme genstand (samme krav på fældning eller beskæring)
  3. Samme grundlag (samme faktiske omstændigheder og tidsbillede)

Alle tre kriterier skal være opfyldt – ellers har en tidligere dom ikke retskraft i en ny sag.


Oversigt: Naboretlige krav om træhøjde

Kriterium Betydning i praksis
Placering i forhold til skel Jo tættere på skel, desto mindre tolerance for høje træer
Træets højde Høje træer kan medføre skygge, blæst og udsigtsgener
Skyggepåvirkning Konstant skygge på bolig eller terrasse vejer tungt i vurderingen
Udsigtsgener Ikke en ret i sig selv, men væsentlig i helhedsvurdering
Påregnelighed og område Hvad kan man forvente i det givne kvarter? Tæt bebyggelse kræver mere hensyn
Passivitet fra nabo Forsinket klage kan i visse tilfælde tale mod ret til indgreb – dog ikke i denne sag

Dommens betydning i praksis

Dommen er principiel på flere måder:

  • Den understreger, at retskraft ikke binder nye ejere, medmindre der er tale om særlige forhold (fx tinglyste servitutter).
  • Den viser, hvordan domstolene foretager en konkret naboretlig rimelighedsvurdering.
  • Den bekræfter, at beskæring frem for fældning ofte vælges som mindsteindgreb.
  • Den afspejler, at tid ikke nødvendigvis fratager en nabo retten til at klage, når generne er vedvarende og væsentlige.

Forebyggelse: Sådan undgår man nabotvister om træer

  • Tal med naboen, før du planter eller lader træer vokse tæt ved skel
  • Vedligehold løbende, så træer ikke vokser til uanede højder
  • Vær åben for kompromis, f.eks. årlig topkapning eller selektiv fældning
  • Respekter lokal skik og karakter – i tætte boligområder er der mindre tolerance
  • Dokumentér klager – hvis du er generet, så gør det klart og skriftligt

Konklusion

Dommen er et klart eksempel på, at gamle domme ikke automatisk har evig gyldighed – især ikke når der er skiftet ejer og ændret på de faktiske forhold. Samtidig understreger sagen, at retten i nabosager lægger vægt på proportionalitet: Gener skal være væsentlige, før der gribes ind – men når det sker, skal løsningen være rimelig for begge parter.

I en tid hvor beplantning, hegn og træer ofte er konfliktstof i parcelhuskvarterer, er dommen en vigtig påmindelse om, at naboskab også handler om rimelighed, hensyn og jura.