Af Ejendomsadvokaten, advokat med speciale i hegnssager og fast ejendom
En langvarig nabostrid om opsætning af hegn langs en ny kirkesti i Bjæverskov endte i Østre Landsret. Sagen handlede om, hvorvidt spørgsmålet skulle afgøres ved hegnssynet eller kunne føres direkte ved domstolene. Landsretten fastslog, at fordi der var tale om en aftale – en såkaldt ”særlig adkomst” – kunne sagen behandles af retten uden først at gå gennem hegnssynet. Sagen illustrerer den kompleksitet, der ofte kendetegner hegnssager, hvor kompetencespørgsmål mellem hegnssyn og domstole kan være afgørende.
Baggrund for sagen
Da en kirkesti blev omlagt, kom den til at ligge tæt op ad tre private ejendomme ejet af H.F., C.F., T.A., S.A., C.V. og J.J.. Ejerne ønskede et fast træhegn mellem deres ejendomme og kirkestien. De gjorde gældende, at menighedsrådet tidligere havde indgået en aftale med dem om, at rådet både skulle opsætte og betale for hegnet.
Ejendommene lå nu direkte op til kirkestien, og ejerne krævede i retten, at menighedsrådet blev dømt til at betale udgiften på godt 230.000 kr.
Byrettens afgørelse
Sagen blev først behandlet ved byretten i Roskilde. Men her blev husejernes krav afvist. Retten fandt, at spørgsmålet om hegnspligt, hegnstype og betalingsfordeling efter hegnslovens regler hører under hegnssynet – ikke domstolene.
Byretten mente derfor, at ejerne først skulle have rejst sagen ved hegnssynet, jf. hegnslovens § 43.
Landsrettens vurdering
Ejerne ankede til Østre Landsret, som kom til et andet resultat. Landsretten lagde vægt på, at sagsøgerne ikke alene krævede hegn efter lovens almindelige regler, men påstod, at der forelå en aftale – en ”særlig adkomst” – hvor menighedsrådet havde påtaget sig en forpligtelse.
Hegnslovens § 37, stk. 1, 2. pkt. siger, at hvis der foreligger en særlig adkomst, skal dette afgøres af domstolene, ikke hegnssynet. Landsretten henviste til en mangeårig retspraksis, hvor lignende sager om aftaler eller særligt retsgrundlag er blevet behandlet direkte ved domstolene.
Retten fastslog, at denne praksis ikke var ændret, selvom § 43 i 2001 fik en ny formulering.
Resultatet
På den baggrund ophævede Østre Landsret byrettens afgørelse om afvisning. Sagen kunne dermed fremmes ved retten i Roskilde, hvor selve spørgsmålet om, hvorvidt menighedsrådet reelt havde forpligtet sig til at opsætte hegnet, skulle afgøres.
Betydning af kendelsen
Kendelsen tydeliggør, at tvister om hegn normalt skal begynde ved hegnssynet. Men hvis der påstås en aftale eller et særligt retsgrundlag – altså en ”særlig adkomst” – kan sagen føres direkte ved domstolene. Det sikrer, at private parter ikke mister muligheden for domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor der er uenighed om indgåede aftaler.
Kontakt en advokat med speciale i fast ejendom og hegnssager.
